Om os

Danmarks smukkest beliggende autoværksted

K.S. Auto er beliggende i Hobro få kilometer fra E45. Vi ligger i naturskønne omgivelser og synes selv, at vi har Danmarks bedst beliggende værksted. Vi er et traditionelt autoværksted i ordets bedste betydning. Inden for de seneste år har vi også udvidet butikken med et fuldt professionelt setup i autolakering.

Spændende mekanik

Firmaet blev egentlig stiftet da jeg var en 10-12 år gammel. Da blev grundstenen i hvert fald lagt. Utallige timer på mine forældres marker blev tilbragt i udrangerede markræsere og mindst det dobbelte hjemme på gården for at få vragene til at køre igen. Ræsene var ren adrenalin og mekanikken spændende. For det meste da. Så jeg har aldrig været i tvivl om, hvad jeg ville være. Hele min ungdom gik med at skrue på og handle med biler. Det var da også helt naturligt, at jeg først startede som fejedreng på et værksted og senere kom i lære.

Investor for egne penge

Min lille bilhandel gik godt nok til, at jeg kunne lægge penge til side. Mit mål var at spare penge op til at blive herre i eget hus og lave et værksted, som jeg syntes et værksted skal være. For 11 år siden blev de mange arbejdstimer og opsparingen investeret i K.S. Auto. 

Et godt værksted

Et godt værksted giver sine kunder tryghed. Så håndværket er i orden, og aftaler overholdes. Og så skal der være både sjovt og hyggeligt at komme på værkstedet. Her er vi alle udstyret med en god portion humor og har altid overskud til at tale med vores kunder.

Kom forbi eller ring til os og forhør dig, hvis du har et spørgsmål, du mener vi kan svare på. For ikke at skuffe dig, må vi hellere sige, at det er bedst det, drejer sig om biler.

Venlig hilsen

Kristoffer Sillehoved